Ferie før hjemrejse

Inden tilbageturen mod Danmark havde vi en uges ferie på Zanzibar.
Zanzibar er Afrikas svar på Tyrkiet. Der er lækker strand, vand, og frem for alt sol. Det var dog ikke tilfældet den første dag, hvor det i løbet af 5 min så ud som på billedet til venstre. Men først var vi et par dage i Stonetown, hvor vi så lidt af hvert, og hvorfra vi tog ud på en lille ø (Prison Island) hvor der var kæmpeskildpadder.










Herefter tog vi helt op på den nordligste del af Zanzibar, hvor der var den dejligste strand. Vi boede i små hytter, og ellers tilbragte vi det meste af dagen ved stranden. En af dagene tog vi på en heldagestur, hvor vi skulle ud at snorkle. Det var super fedt, og det var ærgerligt vi ikke havde undervandskamera med. De små og store fisk i alle mulige farver svømmede overalt, og svømmede også helt tæt på. Det var fantastisk, og der var rigtig meget at se.









Billedet herunder viser et kig ud over stranden ned mod vandet, med det kridthvide sand, og de smukke palmer.
På vej hjem fløj vi fra Zanzibar til Nairobi i Kenya, hvor vi fløj henover Mt. Kilimanjaro. Billedet er taget ud af flyvinduet, og er derfor ikke så godt, men det ser da alligevel fascinerende ud.

Nu er vi hjemme igen, og det er skønt. Det var et fantastisk eventyr, og det var mærkeligt at komme hjem til et klinisk rent hjem. Ingen kryb, ingen små lorte på væggene, varm vand i hanen, sæbe i automaterne, og håndklæder til at tørre fingre i efter vask. Tak fordi I har fulgt med på vores blog og har skrevet kommentarer. Nu glæder vi os til at møre jer alle face to face.

Weekend i Karagwe

Så er det tid til en sidste nyhed på bloggen inden turen vender mod Zanzibar og derefter Danmark. I den forløbne weekend har vi, sammen med Tuja og Tomas, været på besøg hos en missionær og volontør, der bor ca. fire timers kørsel fra Bukoba. Og som I kan se på billedet, så er udsigten fantastisk – og bjergene, som man kan se i horisonten, ligger i Rwanda.

Vores kollega fra Tumaini, Mr. Michael, havde fået et lift med os derud for at besøge to børn, som tidligere har været på Tumaini. Lørdag morgen tog vi sammen med Else ud at besøge drengene i deres hjem for at se, hvordan de havde det. Åbenbart er vi vant til at bo i byen for det var rimelig langt ud på landet denne dreng boede... Og når man gik igennem shambaen (mark med bananpalmer) kunne man skimte de små lerhytter ind imellem.

Drengen i den sorte t-shirt er ca. 17 år. Han bor nu hos sin tante, selvom hans forældre stadig lever. Grunden til dette er at han er blevet slået meget. I dag kan han ikke gå i skole, da hans hjerne er ødelagt fordi han som barn blev slået så hårdt oven i hovedet at noget af hjernefunktionen forsvandt. Nu overvejer Tumaini så at købe en lille shamba til ham, så han kan blive selvforsørgende.
Senere om lørdagen tog Karsten med Tomas og Niels (den anden volontør) til fodboldtræning. Lone og Tuja bestemte sig for at bestige et bjerg, hvilket de altså gjorde... Vi beklager at det enormt fede billede ikke er med her, men dette har Tuja. Og det var en helt fantastisk tur – tænk at stå på toppen af et bjerg og kunne se ud over Tanzania – og Rwanda! ”Vor Gud er så STOR!”

Men det var sådan set alt for denne gang! Vi håber, I har nydt bloggen, lige så meget som vi har nydt at fortælle. Nu glæder vi os sådan set bare til at komme hjem og fortælle jer alt det, I ikke har kunnet se og læse her. Men inden da skal vi lige have færdiggjort vores arbejde på Tumaini – og ha’ en ordentligt kulør på Zanzibar! SES

Ferie og safaritur - Safari nzuri sana

Vi kunne skrive flere sider om hvor fedt det har været at være på safari, men vi vil gøre det lidt kort, og vise 9 ud af vores 900 billeder.Vi havde begge set rigtig meget frem til safarien, og rovdyrene var hovedmålene, men det var rigtig fedt at opleve naturen. Ikke bare et bur, eller et mindre sted hvor dyrene kan gå frit. Et kæmpe land, og der er ikke noget som adskiller dyrene fra menneskene og byerne, og det var ikke en selvfølge at vi ville komme til at se alle dyrene, det kunne ingen love os! Sådan ser en solopgang ud i Afrika, ud over Ngorogoro krateret. Det er utrolig flot, og det kunne være en grund til at stå tidligt op hver dag, men dynen er jo også god om morgenen! Om natten sov vi i telte midt i Serengeti, hvor der kunne komme dyr - vi hørte hyæner, vortesvin og bøfler græsse uden for teltet, så der var ikke noget med at gå ud om natten.. Løverne kunne også sagtens finde på at kigge forbi, så mad, slik, svedige sandaler mm. skulle holdes ude af teltene.
Vores truck. 6 personer + en chauffør og en kok. Her har vi fået bundet aftensmaden på fronten af bilen, og Lone ser tilsyneladende meget positiv ud selvom aftensmaden skulle byde på fisk ??? En gazelle i spring. Fact: 25 hunner kæmper om 1 han, fuldstændig som i Eben Ezer IMU! :-)
Vi så nærmest alle slags dyr, herover zebraer. En fascinerende ting ved at se dyrene i naturen i stedet for zoo, er at de ofte græsser i store flokke, også sammen med andre dyr.
En 1000 kg tung krokodille. Vi blev lidt forbavsede, da chafføren steg ud af bilen og sagde vi andre skulle følge med... Den var nemlig ikke langt væk, og der lå også krokodiller rundt om i vandet. En stor han, som den på billedet, kan springe mere 3 meter op ad vandet.
Ærgerligt for giraffen at den er skabt så høj, men det ser meget fint ud på billederne. Vi så dog også nogle der nøjedes med at spise af blade fra trækronerne.

Elefantfight! En yngre han havde været lidt for tæt på en af hunnerne. Derfor måtte fatter li vise hvem der bestemte. En anden fed ting ved at være på safari er, at vi er i naturen på dyrenes primisser. Hvis en elefant skulle krydse vejen, gik den ikke nødvendigvis uden om vores bil. Vi måtte lige bakke lidt.

En knap så fed ting er de ”herlige” grippe. Her er de i gang med at fortære en gammel død gnu. Det lugtede fælt, og det var ret klamt nogle gange at se en grip stikke hele hovedet og halsen ind under huden på en gnu.
Dette var indgangen til Serengetti nationalpark og enden på et fantastisk eventyr, men de mange andre billeder må vente til vi når tilbage til DK. Håber I alle nu er rigtig misundelige på os!

Safari nzuri sana sana.
Baadaye!

Glædelig påske! Heri ya pasaka!

Siden sidst er der sket mange ting, men vi vil gøre det lidt kort, og fortælle lidt om vores påskeferie. Vi tog på ferie til Ilemera fra skærtorsdag til påskelørdag på et ”hotel”, hvor Solveig og Erich, missionærer i Danmission, tidligere har været. Vi tog afsted med dem, Edel (seniormissionær) og det unge missionærpar, Tuja og Tomas, og vi havde en fantastisk hyggelig ferie.

Det særlige ved dette sted er, at der hverken er vand eller strøm, så det var ret specielt at skulle til et mere primitivt sted, når vi skulle holde ferie. Men stedet var rigtig skønt – båe ift. naturen og menneskene. Vi syntes også det var hyggeligt at rende rundt med flagermuslygter om aftenerne.

I Ilemera har de en skole lignende Tumaini, men det er kun for teenagere. Her lærer pigerne at sy og drenge at lave håndværk i træ. De laver bl.a. trommer, og selvfølgelig skulle vi have en tromme, og det viste sig at der fulgte gratis trommeundervisning med - så nu øver Karsten sig hver dag!På køreturen tilbage til Bukoba kom vi omkring denne lastbil der var kørt fast på hovedvejen. Jo jo, Maersk kommer skam også til Afrika... Vejene er bare ikke lige som i Europa.

Påskedag og 2. påskedag var vi til gudstjeneste på Kashura, i vores kirke. Der var pyntet helt specielt op til påske, dog ikke med pynt, som vi vil krakterisere som påskepynt - det lignede nærmest nytårsløjer. Efter gudstjenesten var der auktion som der altid er. De, der ikke har mange penge medbringer bananer, sukkerrør, avocado osv. til offergang. Efter gudstjenesten bliver det solgt på auktion og pengene går til kirken.
Der er mange mennesker, og auktionerne er altid sjove. Påskedag blev der også sat en ged på aukton, som vi overvejede at købe, men vi droppede det, da vi ikke har en ordenltig have... Den blev solgt for ca. 170 Dkr.

Nu glæder vi os til at komme videre med arbejdet efter en dejlig påske. Det går fortsat meget godt på Tumaini. Næste gang i hører fra os på bloggen har vi været på safari - SPÆNDENDE!

Vi håber, I alle har haft en glædelig påske!Kærligst Lone og Karsten

Arbejdet på Tumaini

Det er skønt at ta på arbejde på Tumaini. Som vi også tidligere har skrevet, så kommer børnene glade imod os hver morgen. Lone får kæmpe knus, ”Good morning Teacher!” Der er nu ca. 50 drenge og piger på Tumaini, og de er næsten alle fundet på gaderne i Bukoba. På Tumaini får de hjælp. De får mulighed for at komme i skole, og lige p.t. har de så ekstra engelskundervisning, som Teacher Lone står for.
Undervisningen foregår i 7 forsk. klasser, hvor eleverne indbyrdes er ca. på niveau, men det kan til tider være lidt svært, når enkelte ikke forstår et ord engelsk, og Lone kun forstår en meget lille del af swahili-sproget!Undervisningen foregår på terrassen under halvtaget, hvis det altså ikke lige giver et kæmpe regnskyl. Regntiden er begyndt, men som de siger, så er sidste regntid aldrig rigtig stoppet...
Her bliver der leget banke bøf, hvilket hernede hedder banana split! Den danske bøf har vi desværre ikke set meget til!

Karsten arbejder på et par nye toiletter til børnene. Her ses de gamle i baggrunden, og der er heller ikke meget at råbe hurra for. I forgrunden er en dreng ved at hugge stenene, som bruges til fundamentet for de nye toiletter.
Her er de i gang med at støbe fundamentet og selve toiletbeholderen, hvis man kan kalde det det. Det er vel det der hedder en gylletank i Danmark, og hernede bliver de også udført med låg!

Her ses en anden dansk volontør Adrian fra Kbh. sammen med en af håndværkerne på Tumaini, Raymond, i det 2,4m dybe hul.
Den moderne beton-blandemaskine er ikke nået hertil endnu, men hvad gør det, når man bare kan lave sådan en smart plads, hvor man lige selv kan styre det hele... Det fungerer hver gang, og det koster slet ikke noget strøm.
De helt store nyheder her er ellers, at Tumaini nu har fået lov af naboen til at indlægge vand. Det er der virkelig brug for, men det koster mange basseører, så nu må vi se om der bliver råd mens vi er her!

Det var alt for denne gang.
Kh Lone og Karsten

Årets første strandtur

Først lidt omkring arbejdet. Det er nogle utrolig dejlige og livsglade børn der er på Tumani. Selvom de kommer fra en meget barsk hverdag, og enkelte er smittet med HIV, kommer de os hver morgen i møde med strålende ansigter. De glæder sig til at komme i gang med undervisningen. Det er skønt at undervise børn der er så motiverede for at lære.
Endelig har vi fået vores bagage. Vore tre rejsekollega-tøser fra Ntoma kom til Bukoba fredag, og lørdag forventede vi (igen) at bagagen skulle komme til Bukoba med flyet. Det var en glædens dag, og billedet siger måske også lidt om det. Vi har virkelig savnet vores tøj, og det første vi gjorde efter at have fået taskerne med hjem, var da også at gå i bad, hvorefter vi kunne tage helt rent tøj på. Skønt!I søndags var vi så på årets første strandtur. Vi tog på en lille dansker-udflugt, hvor vi først var ude og se et smukt vandfald, og hvor vi siden så en grotte med tusinder af flyvende hunde. Sidst endte vi på stranden, og det var bare skønt. Her glemte vi alt om påklædningsregler, fløj i bikinien, og sprang i vandet. Det var skønt, og vandet i Victoriasøen var dejligt varmt.

Skrives!

Our house

Denne blog kommer til at handle lidt om vort nye hjem. Vi bor på bjerget Kashura, hvor vi har fået et dejligt værelse i et gæstehus, som tilhører en svensk dame, sister Deborah, der tidligere har boet i Bukoba i mange år. Hun har startet flere af de igangværende hjælpe-projekter, bl.a. Tumani, hvor vi arbejder.
Huset deler vi p.t. med en svensk præst, Per, som er her for at studere den ortodokse kirkes udvikling. I huset findes næsten alt. Der er vand, strøm, komfur, toilet, køleskab, bruser med varmvandsbeholder og opvaskemaskine, når Lone ellers kommer i sving...
Fra vores veranda har vi den skønneste udsigt ud over Victoriasøen, som vi nyder hver morgen og aften, når solen går hhv. op og ned. Vores have er fyldt med smukke, farverige blomster, og der er skønne fugle.
Det vrimler med levende dyr indvendigt. Efterhånden er der ikke så mange edderkopper tilbage. Dem har Lone fået has på. Til gengæld er der mange 4-ben der kravler på alle vægge, men som Per siger, så er de rigtig gode, fordi de tager myggene.

Vi har endnu ikke haft så mange aftener hjemme, hvor vi selv har lavet mad, da vi er blevet budt på aftensmad hos mange af de andre danskere som bor hernede. Lidt har vi dog lavet, og her er Lone i gang med pandekagerne.

Næste blog vil formentlig indeholde lidt omkring vort arbejde på Tumani.

Pas på Jer selv.

Kh Lone og Karsten