Weekend i Karagwe

Så er det tid til en sidste nyhed på bloggen inden turen vender mod Zanzibar og derefter Danmark. I den forløbne weekend har vi, sammen med Tuja og Tomas, været på besøg hos en missionær og volontør, der bor ca. fire timers kørsel fra Bukoba. Og som I kan se på billedet, så er udsigten fantastisk – og bjergene, som man kan se i horisonten, ligger i Rwanda.

Vores kollega fra Tumaini, Mr. Michael, havde fået et lift med os derud for at besøge to børn, som tidligere har været på Tumaini. Lørdag morgen tog vi sammen med Else ud at besøge drengene i deres hjem for at se, hvordan de havde det. Åbenbart er vi vant til at bo i byen for det var rimelig langt ud på landet denne dreng boede... Og når man gik igennem shambaen (mark med bananpalmer) kunne man skimte de små lerhytter ind imellem.

Drengen i den sorte t-shirt er ca. 17 år. Han bor nu hos sin tante, selvom hans forældre stadig lever. Grunden til dette er at han er blevet slået meget. I dag kan han ikke gå i skole, da hans hjerne er ødelagt fordi han som barn blev slået så hårdt oven i hovedet at noget af hjernefunktionen forsvandt. Nu overvejer Tumaini så at købe en lille shamba til ham, så han kan blive selvforsørgende.
Senere om lørdagen tog Karsten med Tomas og Niels (den anden volontør) til fodboldtræning. Lone og Tuja bestemte sig for at bestige et bjerg, hvilket de altså gjorde... Vi beklager at det enormt fede billede ikke er med her, men dette har Tuja. Og det var en helt fantastisk tur – tænk at stå på toppen af et bjerg og kunne se ud over Tanzania – og Rwanda! ”Vor Gud er så STOR!”

Men det var sådan set alt for denne gang! Vi håber, I har nydt bloggen, lige så meget som vi har nydt at fortælle. Nu glæder vi os sådan set bare til at komme hjem og fortælle jer alt det, I ikke har kunnet se og læse her. Men inden da skal vi lige have færdiggjort vores arbejde på Tumaini – og ha’ en ordentligt kulør på Zanzibar! SES