lørdag den 12. april 2008

Ferie og safaritur - Safari nzuri sana

Vi kunne skrive flere sider om hvor fedt det har været at være på safari, men vi vil gøre det lidt kort, og vise 9 ud af vores 900 billeder.Vi havde begge set rigtig meget frem til safarien, og rovdyrene var hovedmålene, men det var rigtig fedt at opleve naturen. Ikke bare et bur, eller et mindre sted hvor dyrene kan gå frit. Et kæmpe land, og der er ikke noget som adskiller dyrene fra menneskene og byerne, og det var ikke en selvfølge at vi ville komme til at se alle dyrene, det kunne ingen love os! Sådan ser en solopgang ud i Afrika, ud over Ngorogoro krateret. Det er utrolig flot, og det kunne være en grund til at stå tidligt op hver dag, men dynen er jo også god om morgenen! Om natten sov vi i telte midt i Serengeti, hvor der kunne komme dyr - vi hørte hyæner, vortesvin og bøfler græsse uden for teltet, så der var ikke noget med at gå ud om natten.. Løverne kunne også sagtens finde på at kigge forbi, så mad, slik, svedige sandaler mm. skulle holdes ude af teltene.
Vores truck. 6 personer + en chauffør og en kok. Her har vi fået bundet aftensmaden på fronten af bilen, og Lone ser tilsyneladende meget positiv ud selvom aftensmaden skulle byde på fisk ??? En gazelle i spring. Fact: 25 hunner kæmper om 1 han, fuldstændig som i Eben Ezer IMU! :-)
Vi så nærmest alle slags dyr, herover zebraer. En fascinerende ting ved at se dyrene i naturen i stedet for zoo, er at de ofte græsser i store flokke, også sammen med andre dyr.
En 1000 kg tung krokodille. Vi blev lidt forbavsede, da chafføren steg ud af bilen og sagde vi andre skulle følge med... Den var nemlig ikke langt væk, og der lå også krokodiller rundt om i vandet. En stor han, som den på billedet, kan springe mere 3 meter op ad vandet.
Ærgerligt for giraffen at den er skabt så høj, men det ser meget fint ud på billederne. Vi så dog også nogle der nøjedes med at spise af blade fra trækronerne.

Elefantfight! En yngre han havde været lidt for tæt på en af hunnerne. Derfor måtte fatter li vise hvem der bestemte. En anden fed ting ved at være på safari er, at vi er i naturen på dyrenes primisser. Hvis en elefant skulle krydse vejen, gik den ikke nødvendigvis uden om vores bil. Vi måtte lige bakke lidt.
En knap så fed ting er de ”herlige” grippe. Her er de i gang med at fortære en gammel død gnu. Det lugtede fælt, og det var ret klamt nogle gange at se en grip stikke hele hovedet og halsen ind under huden på en gnu.
Dette var indgangen til Serengetti nationalpark og enden på et fantastisk eventyr, men de mange andre billeder må vente til vi når tilbage til DK. Håber I alle nu er rigtig misundelige på os!

Safari nzuri sana sana.
Baadaye!

4 kommentarer:

iversenk sagde ...

Først!

Anonym sagde ...

Anden!
Okay så, ja, jeg er misundelig! Men nu er det jo heller ikke fordi livet er gået helt i stå i Århus. Iran Air har eksempelvis åbnet en filial i bunden af Nørrebrogade, så det, og meget andet, kan vi gå og glæde os over!
Så vil jeg også bare lige sige tak for sidst til Solveig, Niko og Kris - go'e "grødris"!
Kh. Stikrine

Anonym sagde ...

Fuck hvor lyder det bare mega spændende altsammen!! iiih altså.. Er simpelthen så misundelig. Lone, vi savner dig heroppe på SalgService, det er altså bare ikke helt det samme! Men glæder mig til at høre en masse mere om jeres tur! Nyd det, pas på jer selv og ha det rigtig godt! Knus og kram, Anne Skole -fra DSH og SS :-)

Anonym sagde ...

Halloej, halloej!
Det er jo naermest blevet saadan, at jeg skriver hver anden besked herinde lige som paa Eben-Ezers Groupcare, saa det er jo skoent for alle.
Desvaerre kan jeg ikke rigtig opdatere jer, mht. hvad der sker i Frederiksbjerg-Langenaes-omraadet, eftersom jeg er i Iran. Haaber I vil baere over med dette!
Alt vel her under de lune toerklaeder!Glaeder mig til at se jer igen!
Kh. Kristine