Siden sidst er der sket mange ting, men vi vil gøre det lidt kort, og fortælle lidt om vores påskeferie. Vi tog på ferie til Ilemera fra skærtorsdag til påskelørdag på et ”hotel”, hvor Solveig og Erich, missionærer i Danmission, tidligere har været. Vi tog afsted med dem, Edel (seniormissionær) og det unge missionærpar, Tuja og Tomas, og vi havde en fantastisk hyggelig ferie.
Det særlige ved dette sted er, at der hverken er vand eller strøm, så det var ret specielt at skulle til et mere primitivt sted, når vi skulle holde ferie. Men stedet var rigtig skønt – båe ift. naturen og menneskene. Vi syntes også det var hyggeligt at rende rundt med flagermuslygter om aftenerne.
I Ilemera har de en skole lignende Tumaini, men det er kun for teenagere. Her lærer pigerne at sy og drenge at lave håndværk i træ. De laver bl.a. trommer, og selvfølgelig skulle vi have en tromme, og det viste sig at der fulgte gratis trommeundervisning med - så nu øver Karsten sig hver dag!På køreturen tilbage til Bukoba kom vi omkring denne lastbil der var kørt fast på hovedvejen. Jo jo, Maersk kommer skam også til Afrika... Vejene er bare ikke lige som i Europa.
Påskedag og 2. påskedag var vi til gudstjeneste på Kashura, i vores kirke. Der var pyntet helt specielt op til påske, dog ikke med pynt, som vi vil krakterisere som påskepynt - det lignede nærmest nytårsløjer. Efter gudstjenesten var der auktion som der altid er. De, der ikke har mange penge medbringer bananer, sukkerrør, avocado osv. til offergang. Efter gudstjenesten bliver det solgt på auktion og pengene går til kirken.
Der er mange mennesker, og auktionerne er altid sjove. Påskedag blev der også sat en ged på aukton, som vi overvejede at købe, men vi droppede det, da vi ikke har en ordenltig have... Den blev solgt for ca. 170 Dkr.
Nu glæder vi os til at komme videre med arbejdet efter en dejlig påske. Det går fortsat meget godt på Tumaini. Næste gang i hører fra os på bloggen har vi været på safari - SPÆNDENDE!
Vi håber, I alle har haft en glædelig påske!Kærligst Lone og Karsten
6 kommentarer:
Hej med jer..
Det er altså rart med jeres hjemmeside, så man kan se hvad i laver, super fedt med alle billederne!! Så man rigtig kan leve sig ind i Tanzania verdenen.
Skønt for jer, at I havde lidt påskeferie. Det er godt at I også kan tage lidt tid til at opleve naturen, for jeg kan da se at det er utrolig smukt.. Og måske det er sidste gang i får chancen, så hold også lidt ferie, selvom arbejdet I laver helt sikkert er tiltrængt.
Der er virkelig mange der sætter pris på jeres indsats, fedt I gør det!!
HYG JER!! // bettebror - Karstens
Hey L og K!
Herligt at høre fra jer. Her står den på eksamensopgaveskrivning, som dog heldigvis synger på sidste vers!
Derudover kan jeg berette af dele af Danmark er på den anden ende over nationens nye X-FACTOR-stjerne, Martin, som blev fundet i fredags.
En anden nyhed er at Damperne overtager et hus på Silkeborgegnen pr. 1. april, så det betyder det snart er slut med den gode underholdning til travløb.
Ellers ikke det vilde nye at berette!
Mange hilsner fra Kristine
Så fik jeg min fødselsdagshilsen! Den holdt sig lige akkurat indenfor den almindeligt anerkendte grænse på max en måned før det egentlig er, så det må siges at være godt timet.
Tak for det! Den glæder jeg mig til at læse!
KH Stefan
Hej Mowgli og Troldepus
Jeg elsker jer! Så er det sagt! Ellers er der ikke så meget at berette. Naboerne dør stadig jævnligt, vi spiller stadig på grus og Kristine bager stadig nogle fantastiske kager.
Hvornår er det nu Mister Krichau fylder år? Den vil være dum at glemme!
Myz fra Kriz
PS. "Jeg synes mere, at det lød som en plakat, der blev hængt op!"
Kæreste venner, der er to andre ting i misser i DK:
1. Kristian bliver stadig smukkere.
2. Eben Ezers Unge har fået sig en lille ny, målsætning:
KÆRLIGHED i HANDLING
"Vi elsker, fordi han elskede os først"
Revolutionen er allerede gået i gang, det er nemlig med vægt på handling! Så glæd jer til at komme hjem...
With love and stuff, Nikolaj
Aloha Senor & Senorita..
Vi sidder midt i de sidste forberedelser af bøtter til rester, diverse sanglege og kjole-strygning før dagens store fest: Fatter Eskilds 50 års fødselsdag!
Vi tænker på jer og krummer stadig tæer over at "ham den sjove" ikke er her til at klare skærene..
Pas godt på jer selv - også selvom I nu er garvede opdagelsesrejsende halvvejs i forløbet!
Send en kommentar