Ferie før hjemrejse

Inden tilbageturen mod Danmark havde vi en uges ferie på Zanzibar.
Zanzibar er Afrikas svar på Tyrkiet. Der er lækker strand, vand, og frem for alt sol. Det var dog ikke tilfældet den første dag, hvor det i løbet af 5 min så ud som på billedet til venstre. Men først var vi et par dage i Stonetown, hvor vi så lidt af hvert, og hvorfra vi tog ud på en lille ø (Prison Island) hvor der var kæmpeskildpadder.










Herefter tog vi helt op på den nordligste del af Zanzibar, hvor der var den dejligste strand. Vi boede i små hytter, og ellers tilbragte vi det meste af dagen ved stranden. En af dagene tog vi på en heldagestur, hvor vi skulle ud at snorkle. Det var super fedt, og det var ærgerligt vi ikke havde undervandskamera med. De små og store fisk i alle mulige farver svømmede overalt, og svømmede også helt tæt på. Det var fantastisk, og der var rigtig meget at se.









Billedet herunder viser et kig ud over stranden ned mod vandet, med det kridthvide sand, og de smukke palmer.
På vej hjem fløj vi fra Zanzibar til Nairobi i Kenya, hvor vi fløj henover Mt. Kilimanjaro. Billedet er taget ud af flyvinduet, og er derfor ikke så godt, men det ser da alligevel fascinerende ud.

Nu er vi hjemme igen, og det er skønt. Det var et fantastisk eventyr, og det var mærkeligt at komme hjem til et klinisk rent hjem. Ingen kryb, ingen små lorte på væggene, varm vand i hanen, sæbe i automaterne, og håndklæder til at tørre fingre i efter vask. Tak fordi I har fulgt med på vores blog og har skrevet kommentarer. Nu glæder vi os til at møre jer alle face to face.

Weekend i Karagwe

Så er det tid til en sidste nyhed på bloggen inden turen vender mod Zanzibar og derefter Danmark. I den forløbne weekend har vi, sammen med Tuja og Tomas, været på besøg hos en missionær og volontør, der bor ca. fire timers kørsel fra Bukoba. Og som I kan se på billedet, så er udsigten fantastisk – og bjergene, som man kan se i horisonten, ligger i Rwanda.

Vores kollega fra Tumaini, Mr. Michael, havde fået et lift med os derud for at besøge to børn, som tidligere har været på Tumaini. Lørdag morgen tog vi sammen med Else ud at besøge drengene i deres hjem for at se, hvordan de havde det. Åbenbart er vi vant til at bo i byen for det var rimelig langt ud på landet denne dreng boede... Og når man gik igennem shambaen (mark med bananpalmer) kunne man skimte de små lerhytter ind imellem.

Drengen i den sorte t-shirt er ca. 17 år. Han bor nu hos sin tante, selvom hans forældre stadig lever. Grunden til dette er at han er blevet slået meget. I dag kan han ikke gå i skole, da hans hjerne er ødelagt fordi han som barn blev slået så hårdt oven i hovedet at noget af hjernefunktionen forsvandt. Nu overvejer Tumaini så at købe en lille shamba til ham, så han kan blive selvforsørgende.
Senere om lørdagen tog Karsten med Tomas og Niels (den anden volontør) til fodboldtræning. Lone og Tuja bestemte sig for at bestige et bjerg, hvilket de altså gjorde... Vi beklager at det enormt fede billede ikke er med her, men dette har Tuja. Og det var en helt fantastisk tur – tænk at stå på toppen af et bjerg og kunne se ud over Tanzania – og Rwanda! ”Vor Gud er så STOR!”

Men det var sådan set alt for denne gang! Vi håber, I har nydt bloggen, lige så meget som vi har nydt at fortælle. Nu glæder vi os sådan set bare til at komme hjem og fortælle jer alt det, I ikke har kunnet se og læse her. Men inden da skal vi lige have færdiggjort vores arbejde på Tumaini – og ha’ en ordentligt kulør på Zanzibar! SES