Our house

Denne blog kommer til at handle lidt om vort nye hjem. Vi bor på bjerget Kashura, hvor vi har fået et dejligt værelse i et gæstehus, som tilhører en svensk dame, sister Deborah, der tidligere har boet i Bukoba i mange år. Hun har startet flere af de igangværende hjælpe-projekter, bl.a. Tumani, hvor vi arbejder.
Huset deler vi p.t. med en svensk præst, Per, som er her for at studere den ortodokse kirkes udvikling. I huset findes næsten alt. Der er vand, strøm, komfur, toilet, køleskab, bruser med varmvandsbeholder og opvaskemaskine, når Lone ellers kommer i sving...
Fra vores veranda har vi den skønneste udsigt ud over Victoriasøen, som vi nyder hver morgen og aften, når solen går hhv. op og ned. Vores have er fyldt med smukke, farverige blomster, og der er skønne fugle.
Det vrimler med levende dyr indvendigt. Efterhånden er der ikke så mange edderkopper tilbage. Dem har Lone fået has på. Til gengæld er der mange 4-ben der kravler på alle vægge, men som Per siger, så er de rigtig gode, fordi de tager myggene.

Vi har endnu ikke haft så mange aftener hjemme, hvor vi selv har lavet mad, da vi er blevet budt på aftensmad hos mange af de andre danskere som bor hernede. Lidt har vi dog lavet, og her er Lone i gang med pandekagerne.

Næste blog vil formentlig indeholde lidt omkring vort arbejde på Tumani.

Pas på Jer selv.

Kh Lone og Karsten

Turen til Bukoba, Tanzania

Endelig er vi ankommet til Bukaba. Vi har faaet vores ting flyttet op i huset hvor vi skal bo, og alt er bare vidunderligt. Vi har det virkelig dejligt, saa der er rigtig meget at vaere taknemmelige for, skoent der ogsaa er et par ting som ikke helt er gaaet efter planen. Men det vil vi skrive lidt om herunder.
Herover ses vi foran ELCT-centret i Bukoba, hvorfra Danmissions arbejde udgaar.

Turen startede med bus til Kastrup, en mellemlanding i Heathrow, London, og saa videre med fly 8 timer til Enteppe, Uganda. Flyveturene gik utrolig godt, men bagagen endte aabenbart i London-undtagen Karstens selvfoelgelig. Af en eller anden grund havde han faaet tjekket rigtigt ind i Kastrup. Nej det var vist mest filfaeldigt, men i hvert fald maatte vi staa lidt i koe for at faa udfyldt mangelpapirer m.m. Vi haaber nu at modtage Lones (og de andre 3 pigers) bagage i morgen, loerdag, hvor det muligvis er naaet til Bukoba.
Her staar vi i koe i Enteppe lufthavn, hvor vi aabenbart ikke er de eneste der mangler vores bagage.
Vi nuppede en taxi fra Enteppe til Kampala, og her blev vi hoejst sansynligt snydt mht. pris, never mind, han koerte alligevel saa hurtigt, at vi sad med lukkede oejne. Men naar bare bilhornet larmer, saa kommer man ogsaa fint frem..., (eller noget) og vi endte i hvert fald i Kampala, hvor vi skulle have vaeret med bus videre til Bukoba. Det viste sig at bussen kun gik kl. 6.30 om morgenen, saa vi maatte tage en overnatning i Kampala, og tage bussen videre naeste dag. Det var en voldsom bumletur i en gammel bus. Kun 5 timer, hvor der var en dejlig duft af velsoinerede mennesker, og taxichauffoeren vi koerte med dagen inden koerte aabenbart meget fornuftigt!!!
Men vi kom til Bukoba, og her blev vi taget godt imod af Tuja og Thomas, som er et dansk par hernede. De er ca. halvvejs i deres periode paa 2 aar, saa de er godt kendt, og viste os den samme dag rundt paa markedet i byen, saa vi kunne faa koebt lidt mad til de naeste par dage, og vi kunne finde lidt toej til de stakkels piger.Her sidder vi paa terrassen v. kirkecenteret, og nyder lidt sodavand og en kop kaffe med vores 3 rejsepartnere, Tuja, Thomas og et par af deres danske venner, som lige er kommet en smut paa ferie. (Det var ikke nogen opfordring, men det kunne da vaere hyggeligt hvis nogen kiggede forbi! :)

Lone og jeg blev koert op hvor vi nu bor. Et dejligt hus med to vaerelser, hvor der paa det ene vaerelse bor en aeldre svensk praest, som studerer lidt hernede. Han er utrolig flink, og har taget meget godt imod os. Vi startede med en kop kaffe og lidt graeshopper, hvilket Lone tydeligvis ikke var for begejstret for... Herunder indtager vi et par af de sproede, roegede hopper, og ved siden af os sidder et par af soestrene, som vel egentlig er diakoner her, og som skal tage os med paa Tumani boernecenter.

Det er et utroligt dejligt hus. Toilet, bruser med varmt vand, Komfur og ovn mm. Derudover er der en dejlig altan med udsigt til Victoriasoeen. Der er pragtfuldt, og vi skal nok vise nogle flere billeder derfra senere hen. Firbenene, siger Per (svenskeren) er utrolig gode at have indendoers, da de spiser myggene. Det er fint nok..., men de 8-benede er Lone ikke saa begejstrede for. Denne fik en ordentlig skud DOOM, som er et mirakkelmiddel. I hvert fald doede denne spider.

Nu er det fredag eftermiddag. I morgen skal vi snakke med soester Adventina omkring arbejdet paa Tumani boernecenter. Derudover haaber vi at vi skal ud til indenrigslufthavnen i Bukoba, og hente 4 ryksaekke.

Vi har det rigtig godt, og nu er det weekend.

De kaerligste hilsner fra os.

Teambuilding i København

Her, 2 uger inden afrejse sidder vi i Hellerup ved Danmissions hovedkvarter i Danmark. Lone har skrevet med vore rejsepartnere flere gange i forbindelse med at skaffe billetter mm., men her møder jeg pigerne for første gang. En god lang togtur til Kbh, og det viser sig ret hurtigt, at munden ikke kan stå stille på nogen af pigerne, men det er vel bare et godt tegn??? - Pigerne hedder Eva, Malene og Laura, og kommer alle fra Århus.

I to dage skal vi alle arbejde med teambuilding og konfliktløsning, og vi hører meget om forholdene i Tanzania og får lidt mere at vide om hvad vi skal ned til. Her bliver sygdomme og især AIDS også vendt.

Desuden er togturen for pigerne gået med at lære at tælle til 10 på swahili, og det må siges at gå godt, jeg tror endda alle rejsende mellem Århus og Kbh kan swahili nu.

Nu glæder vi os bare endnu mere til at komme ned og gøre en forskel. Det bliver spændende at opleve kulturen, og se hvad vi kan hjælpe dem med.

Skrivs - Karsten