fredag den 29. februar 2008

Our house

Denne blog kommer til at handle lidt om vort nye hjem. Vi bor på bjerget Kashura, hvor vi har fået et dejligt værelse i et gæstehus, som tilhører en svensk dame, sister Deborah, der tidligere har boet i Bukoba i mange år. Hun har startet flere af de igangværende hjælpe-projekter, bl.a. Tumani, hvor vi arbejder.
Huset deler vi p.t. med en svensk præst, Per, som er her for at studere den ortodokse kirkes udvikling. I huset findes næsten alt. Der er vand, strøm, komfur, toilet, køleskab, bruser med varmvandsbeholder og opvaskemaskine, når Lone ellers kommer i sving...
Fra vores veranda har vi den skønneste udsigt ud over Victoriasøen, som vi nyder hver morgen og aften, når solen går hhv. op og ned. Vores have er fyldt med smukke, farverige blomster, og der er skønne fugle.
Det vrimler med levende dyr indvendigt. Efterhånden er der ikke så mange edderkopper tilbage. Dem har Lone fået has på. Til gengæld er der mange 4-ben der kravler på alle vægge, men som Per siger, så er de rigtig gode, fordi de tager myggene.

Vi har endnu ikke haft så mange aftener hjemme, hvor vi selv har lavet mad, da vi er blevet budt på aftensmad hos mange af de andre danskere som bor hernede. Lidt har vi dog lavet, og her er Lone i gang med pandekagerne.

Næste blog vil formentlig indeholde lidt omkring vort arbejde på Tumani.

Pas på Jer selv.


Kh Lone og Karsten

2 kommentarer:

iversenk sagde ...

... in the middle of our street!

Goddaw Lone og Kakke! Dejligt at læse jeres bloggeri omend jeg havde forventet flere indspil fra JENSEN. I er savnet på Frederiksbjerg, men heldigvis varer det ikke længe før den igen står på kaffe på Skanderborgvej og opkast til træning.
Ellers er der ikke meget at berette fra DK... Jeg er just hjemvunden fra Norges snehuler til det danske forårsvejr. Vejret (en klassiker) har ikke været bedre siden der var fjordfiskere i Ringkøbing og hopskuddet blev opfundet.
Vi nakkes ved. Mojn i æ boks! K

Anonym sagde ...

Ja, det er ikke de store, lokale nyheder, der rydder Frederiksbjergs forsider! Dog kan jeg oplyse om at Zorento Pizzaria er lukket pga. (påsat!?) brand og at cykelstien langs Frederiks Allé så småt er færdig.
Selv slæber jeg metervis af bøger hjem i håb om deri af finde idéer til opgaver, der aldrig er blevet skrevet før! Om det lykkes kan jeg berette om senere...
Dejligt at høre fra jer i al fald!
Kh. K